Det Fynske Dansekompagni er et kvindeligt kunstnerkollektiv, drevet af Cirkeline Dahl Bondesen, Viola Dröse & Christina Dyekjær. Kompagniet der opstod i 2019 har sidenhen bidraget aktivt til det fynske dansemiljø gennem events som Common Ground Jam og workshops i samarbejde med Dansehallerne. De har skabt adskillige performances og videoer bla. i samarbejde med Galleri Tese, den fynske kunstnergruppe ULYS og Dynamo Workspace. Kompagniet har skabt 2 større danseforestillinger ELEMENT og INTUITION af koreograf Cirkeline Dahl Bondesen, og inviterer løbende gæstekoreografer ind. Kompagniet er kendt for at turde at rykke på rammerne for moderne dans, og præsenterer absurde og drømmende scener som følelsescollage, støvsugertango og rumvæsen Elvis Presley efterligninger. Interessen for forskellige dansegenrer er af stor betydning for kompagniet, der altid søger efter nye veje at fusionere bevægelse på.

DANSERNE

Cirkeline Dahl Bondesen - Kunstnerisk leder og danser. Hun har sit dansefundament fra Det Kongelige Teater, hvor hun gik som elev fra 2002-2007. Hun kastede derefter sin opmærksomhed mod mere urbane stilarter og improvisationsteknikker. Hun studerede urbane stilarter i Paris i 4 år på henholdsvis Flow Dance Academy og Juste Debout School. Hun var i mesterlære i mekanisk/organisk bevægelse i den parisiske gruppe Kromatik. 
Christina Dyekær
Christina Dyekær - Danser og Co-producent. Hun er uddannet danser ved Danceworks Berlin. Sidenhen er hun blevet tildelt stipendiums til videre uddannelse på diverse intensives ved Martha Graham skolen i New York og TDM i Rom. Efter sin uddannelse i Berlin dansede Christina hos Compagnia Francesca Selva og har også været med i flere produktioner i den Tyske Opera. Som freelance performer og underviser har Christina rejst rundt i verden og haft danset i forestillinger i samarbejde med forskellige kunstnere i bl.a. Indien, Tyskland, Italien, Norge og Danmark.  Siden 2018 flyttede Christina tilbage til Danmark, hvor hun til daglig arbejder som moderne danselærer på Oure Højskole og Kostgymnasium og har siden 2019 været med til opstarten af Det Fynske Danse Kompagni, hvor hun fungere som danser.
Viola Dröse
Viola Dröse - Danser, PR-ansvarlig. Hun er uddannet danser på Balletakademiet i Göteborg og har taget en overbygning som Danseformidler på Statens Scenekunstskole. Hun har fået et scholarship til Martha Graham Summer intensive i New York og deltaget i flere danse workshops rundt omkring i Europa. Til daglig arbejder hun som moderne danselærer på Oure efterskole siden 2017. Tidligere har hun været danser i eget opstartet kompagni i København, danset i skole forestillinger og som performer i Kunst installationer for bl.a Cie.W Dorner i Bodies in Urban Spaces og Koreans kunstner Sora Kim.  Som danseformidler har hun arbejdet meget med kreativ dans i skoler og været kunstnerisk leder til et talentudviklingshold for unge i København.
Cecilie Schyth Kjær - Gæstedanser. Hun er en dansk danser, som er født og opvokset i Odense. Hun er uddannet fra Artez University of the Arts i Arnhem, Holland. Cecilie har arbejdet og performet med koreografer som Antoinette Helbing, Ian Yves Ancheta, Cecilia Moisio, Hendrik Aerts og Roser Lopéz Espinosa - sidstnævnte assisterede hun på stykket TRAMA. I forbindelse med Cecilies uddannelse på Artez og hendes arbejde med forskellige koreografer er hun blevet betaget af at udforske særlige bevægelsesmønstre som floorwork, akrobatiske elementer og fysisk teater.
Linn Fletcher - Gæstedanser. Hun er en moderne danser baseret i København. Hun arbejder i øjeblikket med Uppercut Danseteater med deres nye produktion “Plejer er død - Samba” med premiere september 2020. Hun er uddannet på Copenhagen Contemporary Dance School og har ellers arbejdet med Norrdans, Avant Garde dans og Black Box. www.linnfletcher.com

PORTRÆTTER

Om “Portrætter”

Et videoportræt i poetisk fremstilling af de 5 dansere i kompagniet.   Et personligt og råt danseværk til elektronisk musik og lokale destinationer der definerede kompagniets tilhørsforhold.

Instruktør: Cirkeline Dahl Bondesen
Dansere: Linn Fletcher, Viola Dröse, Christina Dyekjær,
Cecilie Schyth Kjær og Cirkeline Dahl Bondesen
Videofotograf: Anders Brønserud
Kostume: Josefine Ingversen
Musikkomposition: Cédric Elisabeth

 

No event found!

FORESTILLINGER

ELEMENT
Element handler om at miste og genfinde sig selv på sin åndelige livsrejse, gennem mødet med forskellige autoriteter og institutioner. Rejsen billedliggøres gennem en fortolkning af elementerne luft, ild, vand og jord, udtrykt gennem bevægelse, musik og lys.
I det konkurrence- og produktorienterede samfund formes og tvinges man væk fra sin kærlige essens i løbet af livets faser. Elementerne symboliserer vores uskyldighed, oprør og genforening med vores oprindelige formål.

Premiere på Momentum November 2019

Ide & Koncept: Cirkeline Dahl
Danser: Christina Dyekjær Cirkeline Dahl Viola Dröse Karoline Lund Nielsen Cecilie Schyth Kjær
Video: Tom McKenzie
Kostumer: Josefine Ingversen
Music: Alma Hede

COMMON GROUND JAM

Common Ground Jam er en tilbagevendende danseworkshop, som arrangeres af Det Fynske Dansekompagni. Hver gang inviterer vi nye undervisere, fra forskellige dansemiljøer og slutter af med en fælles jam. Med et ønske om, at inspirere og lære af hinanden. Hold dig opdateret på vores facebook side og Instagram omkring datoer.

INSTAGRAM

NEWSLETTER

[mc4wp_form id="361"]

KONTAKT